De fleste par, som vælger at gå i parterapi, er enige om, at det er løsningen eller noget, der skal prøves for at redde parforholdet. Men hvad gør man egentlig, hvis det kun er den ene part i et parforhold, der gerne vil gå i terapi?

via dr.dk

Ubalancer i et parforhold er naturlige – vi kan simpelthen ikke være enige om alt. Det er derfor ikke overraskende, at ønsket om at gå i parterapi ikke altid er lige stort hos begge parter. Motivationen til at gå i terapi kan være meget forskellig. Man kan gå i terapi for sin egen skyld, sin partners skyld eller for forholdets skyld. Nogle gange møder jeg også mennesker, der begynder i terapi med et usagt ønske om at komme ud af forholdet på en “skånsom” måde.